Byorganisk på nettet

Her ved i indgangen til september måned 2013 har vi lanceret hjemmesiden byorganisk.dk. Hjemmesiden vil informere om hvad projektet går ud på og om hvordan det skrider frem med realiseringen af det. For jer der ikke allerede er tilsluttet projektet kan hjemmesiden forhåbentlig inspirere til at gå i gang med noget tilsvarende i samarbejde med os eller eller i i andet regi.

Vi har kaldt vores projekt: Byorganisk – fra affaldsproblem til økologisk næringsressource Meget kort beskrevet er formålet med vores projekt at forhindre køkkenskrald i at blive brændt af på varmeværkerne til skade for miljøet men i stedet indsamle det og forvandle det til en gødningsressource der kan bruges i økologisk fødevaredyrkning. Takket være en bevilling fra Miljøministeriet gennem ”Puljen for Grønne Ildsjæle” har Offside i samarbejde med andre sociale tilbud under Center Nørrebro (beskrevet under menupunktet samarbejdspartnere) kunnet gå i gang med at realisere projektet der skal forvandle et affaldsproblem til en værdifuld dyrkningsressource. Projektet har samtidigt med det miljøforbedrende formål til formål at skabe nogle arbejdspladser til mennesker i nærområdet, som har svært ved at finde jobs på det ordinære arbejdsmarked.

Sidens indhold Under Menupunktet ”Dagbog” kan du læse vores jævnlige opdatering af de udfordringer vi møder og de resultater vi opnår undervejs i processen med udviklingen af vores projekt. Du må meget gerne sende kommentarer til det vi skriver i dagbogen. Under menupunktet ”Om byorganisk” kan du læse beskrivelsen af projektet byorganisk ”Samarbejdspartnere” er en liste over de organisationer, firmaer m.v. som medvirker i udførelsen af projektet. Under ”Artikler” har vi samlet nogle artikler som vi mener er relevante til at beskrive nogle af de emner vi kommer til at arbejde meget med i vores projekt. Artiklerne vil komme på siden efterhånden. Kontakt – vi ønsker naturligvis at udbrede kendskabet til vores byorganiske projekt. Derfor skal I ikke tøve med at kontakte os hvis i ønsker at høre mere om projektet. I er også meget velkommen til at komme med ideer til os.