Kompostering i kasser – med rent køkkenskrald

Jeg har, siden vi i Byorganisk begyndte at indsamle køkkenskrald i større mængder, haft lyst til at afprøve en komposteringsmetode med følgende væsentlige forudsætninger:
1) Komposteringen skal foregå uden tilsætning af noget som helst ud over køkkenskraldet – fordi hvis det skal blive mere almindeligt at storkøkkener alene eller sammen med andre får komposteret deres køkkenskrald i mindre decentrale anlæg, kan det være en hindring hvis de skal have kørt læs af fx halm eller savspåner ind til komposteringsanlægget. Jeg tænker også at brug og transport af iblandingsmaterialet i en eller anden grad vil være ressourcebelastende – bruger man fx træpiller, som jeg har set nogle steder, er det selvfølgelig et ressourceforbrug som skal trækkes fra gevinsten ved komposteringen.

2) Komposteringsmetoden skal være let at forklare for andre, let at eftergøre, let at håndtere og – let at skalere. Lidt af samme grund som ovenstående – hvis flere større køkkener skal kaste sig over kompostering, hvad jeg synes de skal, er det nødvendigt at de kan overskue fremgangsåden selv om de ikke har en biolog eller anden ekspert ansat. Man skal nogenlunde vide hvad det kræver af anskaffelser, plads og medarbejderforudsætninger og -timer. Hvis flere køkkener ønsker at deltage skal det kunne lade sig gøre uden det store besvær. Eller hvis køkkener andre steder ønsker at opstarte eget anlæg skal de let kunne kopiere fremgangsmåden fra eksisterende anlæg.
I det følgende beskriver jeg en fremgangsmåde,, som jeg synes virker lovende i forhold til at opfylde de opstillede krav til et kompostanlæg. Det er en fremgangsmåde som jeg begyndte at afprøve fra efteråret 2015. Artiklen her handler om de første erfaringer – flere artikler vil følge når flere erfaringer indhøstes.

Først i tønder uden orme
Jeg starter med at hælde det køkkenskrald, der ankommer i spandene med låg, over i 200 liters regnvandstønder med aftapningshaner. Tønderne med haner og låg kan købes for mellem hundrede og halvanden hundrede kr. Er der større stykker grøntaffald fx kålstokke og hele æbler, rodfrugter eller lign. hakker jeg dem i mindre stykker med en spade i en spand. Efter at havde ligget i tønden ca en uge (om vinteren gerne længere tid) flytter jeg det over i en ny tom tønde. Jeg bruger en almindelig greb og hælder det sidste. Efter endnu en uge flytter jeg materialet over i en tredje tønde. Efter at have ligget i den 3. tønde en uge flytter jeg materialet over i grønne klapkasser som ses på billedet. Kasserne bærer jeg over i såkaldte pallekar.
Det tager ca. 10 minutter at flytte materialet fra en fyldt tønde til en ny tønde eller en klapkasse.

3toender

Fra tønder til pallekar
Pallekasserne i plastic er købt for mellem 1000 og 1500 kr stk. Der skal være en taphane i bunden på den ene kortside. Kassen skal hælde fremad mod taphanen – gøres ved at anbringe et ca 10 cm stolpe eller lignende under pallekassen bagtil. Kompostmaterialet vil stadigvæk afgive væske selv om langt det mest afgives mens det er i tønderne. I pallekarene står der klapkasser med kompostmateriale som kompostorme er i gang med at æde sig igennem. Fra kasserne med kompostorme vil nogle orme ret hurtigt begynde at bevæge sig over i kasserne med det nytilførte materiale. Efterhånden som ormene får omsat materialet i en kasse vil der kun være få orme tilbage og man kan fjerne kassen og tømme komposten hen et overdækket sted til eventuel eftermodning før man skal bruge det.
Målene på klapkasserne er 40 x 60 x 20 cm. Der er plads til 9 klapkasser i hver pallekar.
Jeg har selv lavet låg af træplader til at dække karrene.

fyldteKasser

Gødning og jordforbedring
Væsken har en stor gødningsværdi – som en mild husdyrgylle og kan bruges til krævende afgrøder(vil lugte lidt de første dage efter spredningen).
Komposten har nogen gødningsværdi men er først og fremmest meget værdifuld som forbedring af jordens dyrkningsegenskaber.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Fra køkkenskrald til kompost
Hvor lang tid tager det fra køkkenskraldet hældes i, til komposten er klar til at bruge? Jeg er stadigvæk i gang med at afprøve systemet. Foreløbigt har jeg prøvet det fra oktober til starten af maj. Det materiale som først kom i kasser ser ud til at være rigtigt godt omsat her efter et halvt år. Spændende bliver det at se hvor hurtigt det går i sommerhalvåret.

Lars Jacobsen

May 15, 2016

Cirkelkompost

Cirkelkompost er navnet på et kompost-projekt, som kører på firmaet Årstidernes gård Krogerup Avlsgaard i Humlebæk.
I midten af september var Byorganisk inviteret med til et arrangement på Krogerup for at høre om projektet.
Ideen bag projektet er at at udnytte organisk materiale fra naturarealer, der er blevet for næringsbelastede, og nyttiggøre det sammen med andet organisk materiale i produktion af kompost .
De høstede materialer fra naturarealerne er for eksempel grøde fra vandløb, slet af tagrør og vegetation fra våde enge, tang. Komposten tænkes at kunne være et nyttigt supplement i bevarelsen af dyrkningsgrundlaget i det økologiske jordbrug.

cirkelkompost500
Planche fra Krogerup Avlsgaards kompostprojekt

Milekompost

Komposteringen foretages med hjælp fra en specialmaskine der vender og blander det organiske materiale i såkaldte miler. Materialet blandes jævnligt for at få det til at tage varme eller undgå at det bliver for varmt. I de første par uger ønskes en temperatur på 55-65 grader C i milens midte.

Folkene bag projektet konkluderer at det er muligt at kompostere stort set alle de organiske materialer, der kan blive relevante – det handler om at finde de rette blandinger og teknikker.

milekompostering500

Perspektiver for anvendelse
Kompost betragtes typisk som jordforbedringsmiddel frem for som gødning – og det kan der være behov nok for også på de økologiske jorde. Men ud over at benytte kompost til jordforbedring er der et spændende perspektiv i at bruge komposten til at erstatte de spagnumbaserede produkter gartnere og havefolk sår og planter i. Pottemuld, såjord og hvad man nu kalder produkterne, består hovedsageligt af spagnum beriget med næringsstoffer. Spagnum er en begrænset ressource som ved indvindingen af materialet ødelægger biotopen højmoser, samt belaster miljøet ved transport over store afstande.

Vi håber at Årstiderne, gerne sammen med eksempelvis Byorganisk, vil være ambitiøse nok til inden for den nærmeste fremtid at få fremstillet og markedsført et produkt, uden spagnum, til brug i dyrkningen af økologiske udplantnings- og potteplanter.

Den kompost vi i Byorganisk arbejder med er en såkaldt ormekompost. Fremstillingsprocessen er meget anderledes end den der udføres på Krogerup Avlsgaard. Men måske kan man blande en ormekompost som vores med en varmekompost som deres og måske tilføje yderligere kvalitative egenskaber til det færdige produkt? I hvert fald er det om at komme i gang, jo før jo bedre, med at få startet en produktion af økologisk så- plantejord.

pottejord500

Du kan læse mere om Cirkelkompostprojektet på: http://www.landmand.blogspot.dk/

September 17, 2015

Mere om hjemmekompostering i lejligheder

I Københavns Kommune har man ikke for øjeblikket tiltro til at tilstrækkeligt mange mennesker i etageejendomme, kan finde ud af at sortere deres organiske skrald, så det vil kunne udnyttes til kompost.

I byorganisk kan vi godt forestille os dette. Blandt andet fordi langt de fleste af disse mennesker for eksempel godt kan finde ud af at samle glas og flasker sammen og smide dem i glascontainere. Man bliver jo ikke retsforfulgt fordi man smider glas i den almindelige skraldepose, alligevel virker det naturstridigt på de fleste. Sådan vil det sikkert også kunne blive når det gælder organisk skrald – hvis man arbejder på det.
I hvert fald er vi nogle mennesker, der oplever det som naturstridigt at smide organisk skrald til afbrænding i kraftvarmeværker – og derfor gerne gør os ekstra anstrengelser for at nyttiggøre skraldet.

Vi har tidligere bragt denne artikel fra en en studerende, som havde hørt om vores projekt, og blev inspireret til at kompostere køkkenskrald i eget køkken.
http://www.byorganisk.dk/hvad-byorganisk-projekt-ogsa-kan-inspirere-til/

Orm og far
Mads Tobias Olsen har lagt en føljeton af videoer ud på nettet (youtube) der skildrer et ormekompostering-i-4.sals-køkken-projekt. Her er den første i serien:
https://www.youtube.com/watch?v=7ZiQ-e4Z2oE

En facebookgruppe om ormekompostering
https://www.facebook.com/Ormekompost

FDB’s magasin Samvirke har en video og flere artikler om ormekompostering på hjemmesiden:
http://samvirke.dk/mad/video/kompost-saadan-forvandler-dit-groenne-affald-jord-oppe-lejligheden.html

http://samvirke.dk/mad/artikler/dennis-gadgaard-kompost-%E2%80%9C-kan-faa-ormene-posten%E2%80%9D.html

madspild
Hjemmekompostering nedsætter madspild – fordi man med denne beskæftigelse bliver mere opmærksom på problematikken

July 26, 2015
1 2 3 17