Findeling af organisk materiale til kompostering – hvor finder man den rigtige chopper?

Kaffegrums, skræller fra kartofler, gulerødder, æbler, løgskaller og pottejord kan uden videre puttes i kompostbeholderne, og mikroorganismerne vil straks gå i gang med at bearbejde materialet. Noget skal hakkes i mindre stykker I det organiske materiale befinder der sig dog ofte større massive grønt og frugt rester som for eksempel kålstokke, afgnavede majskolber mere eller mindre hele kasserede kartofler, gulerødder, æbler.

Hvis man kan findele de store stykker organisk materiale, vil komposteringsprocessen forløbe hurtigere og bedre – men hvordan gør man så lige det? Der mangler findelingsredskaber Havemarkeder og lignende har kompostkværne til salg – og de kan da også være udmærkede – til for eksempel at knuse grene. Til køkkenskrald dur disse maskiner ikke. Man skulle tro at man i vores maskin-samfund, må kunne finde nogle maskiner, der er produceret til netop denne opgave med at findele køkkenskrald? Vi har ikke fundet sådanne maskiner – hvis du kender til dem må du meget gerne fortælle os det.

Efter at vi havde opgivet at bruge en såkaldt kompostkværn, kom vi på den ide at en stavblender måske kunne bruges, men ved nærmere undersøgelse så det ikke ud til at være sagen. Vi har forsøgt os med en kværn, som man bruger til findele æbler til æblemost, men den dur ikke til fx majskolber og grønkålstokke. Vi har forsøgt med en gammeldags roerasper, men den vi fik fat i var for gammel og slidt – måske en mere velholdt udgave kan fungere?

Vi bruger en almindelig spade mens vi kikker efter en bedre udgave Indtil vi måtte finde en bedre løsning, holder vi os til den metode vi hidtil har brugt, nemlig at choppe køkkenskraldet med en spade mens det ligger i en kraftig murespand. Det fungere faktisk udmærket, men det ville fungere bedre, hvis man kunne sætte flere spade-blade på samme skaft – det har vi forsøgt at få en smed til, desværre havde han ikke mod på opgaven – kender du en smed der dur?

OLYMPUS DIGITAL CAMERA