Kompost og kompostvæske som gødning

Byorganisk har hen over sommeren fået foretaget nogle målinger af vores kompost og kompostvæske for indhold af plantenæringsstoffer.
Se artiklen: Om plantenæring i komposten
Her i oktober har vi fået resultaterne af endnu en prøve af kompostvæske.
I tabellen herunder ses resultaterne af denne og de forrige prøver.
Specielt Kvælstofindholdet er lavere i den sidste prøve af kompostvæske end i den tidligere.

tabel2

Da der er en del variation fra gang til gang, i det materiale vi samler fra køkkenerne, er vi ikke så overrasket over at næringsstofindholdet i den færdige kompost eller kompostvæske svinger en del.
Bemærkelsesværdigt er det, at så stor en del af kvælstofindholdet i kompostvæsken er på en form som er direkte plantetilgængeligt.

vaeske

Gødningsværdier af kompostvæske og kompost
Kompost er ikke bare gødning. Det vil være mere korrekt at betegne kompost som jordforbedringsmiddel med en vis gødningsværdi.
Den væske vi i byorganisk opsamler under komposteringsprocessen kan med rimelighed kaldes gødning.

Kompostvæsken som gødning
Med udgangspunkt i vores prøveresultater for kompostvæsken skal man bruge et sted mellem 6,5 og 8,5 liter kompostvæske pr. kvadratmeter til gødskning af mindre krævende grønsager som kartofler og gulerødder og mellem 13 og 17 l/kvm. for krævende grønsager som selleri og hovedkål.

Kompostsens gødningsværdi
Det er straks sværere at afgøre gødningsværdien af komposten. Typisk regner man kun med at i omegnen en tiendedel af kvælstofindholdet i komposten vil være tilgængelig for planterne den første dyrkningssæson.
Hvis man skulle dække mindre grådige grønsagers behov for kvælstofnæring med vores kompost skulle der tildeles 20-30 kg kompost pr. kvadratmeter. Grådige grønsager skulle have 40-60 kg kompost pr. kvadratmeter.
Og så har vi kun tænkt på gødningsværdien i forhold til kvælstof – der er jo også kalium, fosfor og mikronæringsstofferne at tage hensyn til. Meget kort fortalt skal man ikke tildele kompost til arealerne efter at dække afgrødernes kvælstofbehov, da man så kan risikere at overdrive tildelingen af andre plantenæringsstoffer – rent bortset fra at det også vil kræve meget stor mængder af kompost pr. arealenhed.