Kompostbeholdere

Varmekompostering og ormekompostering
Vi har gjort os mange tanker om hvilke kompostbeholdere vi skulle vælge til kompostering af det organiske skrald vi bringer med fra projektets køkkener på Nørrebro. Vi er landet på 2 forskellige løsninger.

1. Varmekompostering
i komposttromler vi har købt nogle kompostbeholdere fra et svensk firma Joraform. Kompostbeholderne er såkaldte komposttromler Jorakompost der fås i 3 forskellige størrelser.

2. Koldkompostering
med kompostorme I denne løsning er det kompostorme der skal spise sig igennem køkkenskraldet. Foreløbigt bruger vi kasser bygget op af pallerammer til ormekomposteringen, mens vi arbejder på en mere holdbar løsning. Et af de forhold som gør at palleramme-løsningen ikke holder i længden er at den ikke er rotte/mus-sikret. Vi ønsker at afprøve fordele og ulemper Når vi vælger at afprøve 2 forskellige løsninger er det med henblik på – ud fra vores erfaringer – at beskrive nogle fordele og ulemper ved henholdsvis den ene og anden metode – disse erfaringer vil vi beskrive når vi når lidt længere frem i projektet.

Baggrunden for valg af komposttromler Selv om vi gør meget for at sikre den bedst mulige kompostering af køkkenskrald har vi alligevel ofte været ude for at større eller mindre portioner har klumpet sig sammen og begyndt af gennemgå en iltfri omsætning/forrådnelse. Forrådnelsen er uønsket af flere grunde en af grundene er at det medfører en fæl lugt. Ved at vælge tromler hvor kompostmaterialet jævnligt kan blive omrørt – ved at man drejer tromlerne – forventer vi at det bliver lettere at undgå at materialet klumper sammen.

kompostbeholdereByo

De erfaringer vi allerede har høstet gennem de seneste par uger med drejlige tromler har været rimeligt positive. En anden væsentlig grund til at vi valgte komposttromlerne fra Joraform er at de er løftet pænt fra jorden så der ikke bliver adgang for mus og rotter. Vi forventer at det vil være let at tømme vores komposttromler i sammenligning med de almindelige plastbeholdere der er placeret på jorden. Komposttromlerne er konstrueret så man kan køre en trillebør under og hælde den færdige kompost ned i.

Ovenstående fotos De 2 fotografier som er sat sammen i ovenstående er fra henholdsvis Den Økologiske Have i Odder hvor man har (har haft?) en udstilling af forskellige kompostbeholdere. Det andet foto er fra Offsides Gartneri hvor vi lige har samlet en af komposttromlerne.