Kompostering af større mængder køkkenskrald

Dagbogsartiklen her er et forsøg på at give en let overskuelig anvisning på, hvordan man kan kompostere køkkenskrald på en hensigtsmæssig måde.
Anvisningen bygger på de praktiske erfaringer, vi har høstet gennem ca. halvandet år med Byorganisk.

Indsamling i spande med låg
I de køkkener der deltager i byorganisk lægger de skraldet ned i 12 liters spande med låg. Det fungerer ganske godt. Man kunne bruge spande der var større, men den benyttede størrelse gør, at spandene ikke er så tunge at bære rundt på. Låget er vigtigt da det lukker for eventuelle lugtgener og bananfluer.

spande

Sortering
Det sikreste er at frasortere rester af tilberedt mad fra kompostmaterialet. Madrester kan lugtes af rotter på lang afstand. Madresterne indeholder også en del salt, hvilket kan give problemer, hvis man ønsker at benytte den færdige kompost til at så og prikle i.

NyNyKomposterbart

Findeling af større stykker
Jo mere findelt køkkenskraldet er, jo hurtigere kan mikroorganismerne og siden kompostormene omsætte det. Hele kasserede frugter og grønsager som æbler, løg, gulerødder m.v. kan ligge meget længe uden at blive nedbrudt. Vi samler de større stykker af grønt i en trillebør og hakker det med skovl eller spade. Til mindre mængder er en murspand med en træplade i bunden velegnet.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Første omsætningsfase
Køkkenskraldet hælder vi sammen i et kar hvor det ligger max en uge – i koldeste vintertid kan det godt ligge længere. Det meste af året, undtagen i den koldeste tid, vil skraldet hurtigt begynde at tage varme – det vil sige at det bliver varmt som følge af mikrobakteriel aktivitet. Materialet begynder også hurtigt at afgive væske, derfor er det vigtigt med aftapning i bunden af den benyttede beholder, så væsken kan løbe fra og opsamles. Der skal være låg på beholderen i denne første fase, dels for at holde rotter og skader væk, dels for at fremme omsætningen. I den første fase er det mikroorganismer der lever af materialet. Der forgår en slags ensilering som ikke kræver ilt.
For at undgå at materialet går i forrådnelse, skal det omstikkes inden for ca en uge – det vil i praksis sige, at man hælder eller skovler det over i en anden tilsvarende beholder. Det er også med til at begrænse mængden af bananfluer i eftersommeren – da disse skal have ca 10 dage til at fuldende deres livscyklus.

kompostmateriale1

Kompostvæske
Køkkenskrald vil altid afgive en mængde væske. Vi har målt, at op til halvdelen af vægten løber fra som væske inden for få uger. I princippet kan man selvfølgelig tilføre tørt organisk materiale til at opsamle væsken, men det er ikke den metode vi beskriver her.
Kompostvæsken lugter altid lidt a la gylle. Kompostvæsken er også næsten lige så næringsrig som det meste husdyrgylle, og kan hældes direkte ud på jorden som gødning under planter i vækst – læs evt. : http://www.byorganisk.dk/kompost-og-kompostvaeske-som-godning/

Kompostbeholdere – tønde eller pallekar
Hvis man vil kompostere køkkenskrald fra et storkøkken eller en etageejendom, er vores råd, at man glemmer alt om traditionelle kompostbeholdere. Vi har ikke fundet en enste type som er velegnet til formålet. Vi bruger såkaldte pallekar samt regnvandstønder – begge typer med afløb ved bunden. Kompostmaterialet kan skovles fra den ene beholder til den anden med greb eller skovl – det er overkommeligt og giver god motion. Benytter man regnvandstønder kan de flyttes rundt med en sækkevogn. To mænd kan løfte en fyldt tønde og vippe indholdet over i en anden beholder.

Første omstikning – anden omsætningsfase
Inden for en uge omstikker man som nævnt kompostmaterialet igen så det der før lå nederst kommer til at ligge øverst – og omvendt. Materialet vil tage varme igen. Inden for en uge skal det igen videre til en ny beholder – om vinteren gør det ikke noget der går lidt længere tid mellem omstikningerne. Køkkenskraldet under omsætning lugter – ikke af lagkage men heller ikke rigtigt dårligt – med mindre det kommer til at ligge længere end den anbefalede tid inden omstikning.

kompostmateriale2

Tilsætning til ormkompost eller omvendt
Tredje gang vi flytter på køkkenskraldet lægger vi det sammen med kompost der er fyldt med kompostorme.
Man kan godt omstikke materialet flere gange før man tilsætter kompost med orme.
Hvad enten man hælder køkkenskraldet over i en beholder med ormekompost eller ormekomposten over i en beholder med køkkenskrald, skal de 2 dele ikke blandes, men lægges ved siden af hinanden i beholderen. Hvis man blander det hele, risikerer man, at det hele tager varme og ormene dør – risikoen er selvfølgelig størst i sommervarmen. Ormene vil selv bevæge sig fra ormekomposten over i det mindre omsatte kompostmateriale, og bliver dette for varmt, kan de flygte tilbage til ormekomposten. Jo større en del af det samlede indhold i beholderen der er ormerig kompost, jo hurtigere vil køkkenskraldet blive omsat af ormene.

kompostorme

Sidste komposteringsfase
Omsætningen af køkkenskraldet kan tage fra få uger til måneder afhængigt af blandt andet årstiden. Efterhånden som kompostmaterialet bliver til færdig kompost, vil det være mindre attraktivt for ormene. Derfor kan man samle de fleste orme ved at lægge noget mindre omsat materiale i beholdere med kompost, der er ved at være klar. Ormene vil i stor stil søge hen til det nye materiale, som man så kan flytte over, hvor man har brug for ormene.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Ormekompost versus varmekompost
Ved varmekompostering går man efter at den mikrobielle aktivitet, hurtigt får varmet kompostmaterialet op. Temperaturen kan i det indre af materialebunken blive omkring 70 grader C., når den topper. Oftest vil man omstikke materialet flere gange for at få alle dele af materialet gennem varmeprocesserne. Opvarmningen kan blandt andet have den fordel at mange sygdomskim og ukrudtsfrø dræbes. Generelt vil flere næringsstoffer tabes ved varmekompostering sammenlignet med ved ormekompostering.
Selv om man man ikke ved ormekompostering går efter at materialet tager varme, kan det ikke helt undgås. Når vi tilfører ormekompost til det mere omsatte kompostmateriale, prøver vi at adskille de to fraktioner, så ormene har mulighed for at flygte til områder i kompostmaterialet, som ikke er for varme for ormene.
Se eventuelt artiklen: Generelt om fremstilling af kompost

C/N-forhold
I beskrivelser af kompostering støder man meget ofte på begrebet C/N-forhold. C’et står for kulstof og N’et for kvælstof.
Hvis der er for meget kulstof i forhold til kvælstof, vil omsætningen gå langsomt. Mikroorganismerne vil mangle kvælstofrige byggestene til at opformere sig hurtigt, og dermed vil de ikke hurtigt kunne udnytte energipotentialet i materialet.

Hvis omvendt der er meget kvælstof i forhold til kulstof, vil det være mangel på energirige kulstofforbindelser, der er den begrænsende faktor i forhold til en hurtig opformering af mikroorganismer – og dermed begrænsende for omsætningshastigheden. Ved højt indhold af kvælstof fx i rene husdyrgødninger risikerer man at der sker en fordampning  amoniak, der foruden at giver lugtgener, også medfører tab af kvælstof.

For eksempel har byghalm et C/N-forhold på ca 100 og hønsemøg 10-15.
Kulstof/kvælstof-forholdet ændrer sig over tid eftersom kulstofforbindelserne forbrændes og kulstoffet forsvinder som CO2. Hvis der fra starten er rigeligt med kulstof i forhold til kvælstof, vil det over tid lande på et C/N forhold på 12/1, og der vil under sædvanlige omstændigheder ikke ske yderligere ændringer i forholdet.
I litteraturen angives et C/N-forhold på mellem 20 og 30 at være det optimale for en hurtig omsætning.
I Byorganisk har vi ikke interesseret os specielt for C/N-forhold. Dette forhold har størst betydning hvis man går efter en udelukkende mikrobiel omsætning af kompostmaterialet (varmekompostering) – hvilket vi ikke gør. Vi fortrækker at kompostorme deltager mest muligt i omsætningen af materialet – og ormene klarer sig tilsyneladende ganske udmærket i rent køkkenskrald med drænmuligheder for kompostvæsken. En anden ting er, at vi ikke rigtigt kan finde nogen overkommelig måde at udregne C/N-forholdet på. Ganske vist findes der tabeller med tal på C/N-forhold i forskellige organiske materialer, men det ville i praksis være uoverskueligt, at skulle tilpasse sammensætningen af materialet til det optimale forhold.
Endelig vil det også være bedre, at kunne kompostere med det forhåndenværende materiale, frem for eksempelvis at skulle tilføre kulstofrigt materiale i form af halm elle spåner hentet langvejs fra.