Om vores kompostbeholdere

Sidst på sommeren 2013 skulle vi i gang med at finde ud af, hvordan vi bedst muligt skulle kompostere de mængder organisk køkkenskrald, som vi ville få med ud i gartneriet. Vi havde selv en del erfaringer men med noget mindre mængder. Derudover måtte vi støtte os til, hvad vi kunne læse os til på nettet og andre steder. Et vigtigt spørgsmål vi skulle have opklaret, var hvilke beholdere, der ville være velegnede at kompostere køkkenskraldet i.
Et af de overordnede kriterier som de potentielle kompostbeholdere skulle opfylde, var at de ikke måtte give adgangsbetingelser for rotter. Selv om vi undgår madrester, kan rotter godt gå om bord i grønsagsrester, som endnu ikke er begyndt at blive nedbrudt.
Vi udelukkede på forhånd de almindeligt kendte kompostbeholdere af plastic, som står på jorden, da rotter meget let kan gnave sig gennem bunden – det har vi erfaringer med.

alleBeholdere
Fra højre: Komposttromle, palletank, pallekasse/europlastkar, affaldscontainer på hjul

Komposttromler
De første kompostbeholdere vi valgte at anskaffe, var såkaldte komposttromler – nogle vi købte i Sverige. Vi faldt for, at de var løftet et godt stykke op over jorden, så rotter ville være hindret adgang til materialet. Der skulle også være plads til at køre en trillebør under, så det skulle være let at tømme dem. Selve beholderen kan drejes rundt, så materialet kan luftes og dermed fremme en aerob omsætning (omsætning med ilt-adgang). Beholderen er isoleret med en slags skumplast, hvad der skulle lette en varmekompostering også i kolde perioder.
De erfaringer vi har høstet med komposttromlerne, er at de ikke er specielt egnede til at behandle større mængder af køkkenskrald, som dem vi har med at gøre.
Væsentlige ulemper er:
Det er ikke praktisk muligt at opsamle den væske som drypper fra skraldet specielt i de første dage af komposteringsprocessen. Det kan blive adskillige liter af næringsrig væske, som ikke alene tabes men også sviner.
Det er ikke let at få det mere eller mindre omsatte kompost ud af beholderen igen. Vi havde forestillet os, at man nærmest ville kunne hælde komposten fra beholderen ned i en trillebør, men i praksis må man forsøge at få det ret klistrede kompost ud med greb og hænder.
I dag bruger vi beholderne til en blanding af for eksempel ukrudtsplanter, rester af kulturplanter, køkkenskrald og halmrig hestegødning. Altså en mere tør blanding hvor vi ønsker, at varmekomposteringen skal slå ukrudtsfrø og svampesygdomme ihjel. Vi har lånt et par af vores komposttromler ud for at høre om andres erfaringer med disse.

Palletanke
Kapaciteten i de nævnte komposttromler viste sig hurtigt ikke at være tilstrækkelig til at rumme de mængder kompostmateriale, vi bragte ud i gartneriet. Vi anskaffede dernæst nogle såkaldte palletanke – som ofte bliver brugt til vand og andre væsker. Beholderne rummer ca. 1 kubikmeter.
Til formålet er det nødvendigt at skære den øverste del af beholderen og dernæst at fremstille et låg til overdækning. Der er aftapningshane nederst i den ene side af beholderen, hvilket er nødvendigt, hvis man som vi skal tage sig af større mængder af køkkenskrald.
Beholderne har en rimelig arbejdshøjde i forhold til flytte kompostmaterialet fra beholderen og videre.
En ulempe ved palletankene er, at man først skal bygge dem om til formålet. Men alt i alt har vi gode erfaringer med at bruge disse beholdere i komposteringsprocessen.
Hvis kompostorme skal kunne overleve vinteren i palletanke udendørs, må beholderne isoleres. I vinteren 2013-2014 placerede vi vores tanke ind i et mindre drivhus og isolerede dem med polystyrenplader.

kompostIsoleret
Palletanke til kompost – her med isolering omkring for ormenes skyld

Glasfibertankene
I foråret 2014 havde vi ikke kapacitet nok i vores 3 komposttromler og 3 palletanke til de mængder køkkenskrald, vi modtog. Vi faldt tilfældigvis over nogle glasfibertanke, der tidligere havde været brugt til gødningsvand i et nedlagt væksthusgartneri. Tankene krummer hver 2,5 kubikmeter.

Vi byggede nogle rammer til et par tanke, og stillede dem med hældning mod den ene ende. Meningen var at smide køkkenskraldet ind i den højest hævede ende, og efterhånden som komposteringsprocesser og kompostorme fik omsat materialet, at skovle kompost ud fra den anden ende. I praksis har det fungeret nogenlunde. De største ulemper er, at der ikke kan ske en tilstrækkelig god opsamling af kompostvæske fra tankene, og at de ikke er specielt håndterbare. Vi ønsker med projekt Byorganisk at vidergive nogle erfaringer, som andre umiddelbart kan bygge videre på, og i den sammenhæng er det ikke umiddelbart til at benytte samme fremgangsmåde andre steder.

kompost2siloer
Tidligere vandtanke nu kompostbeholdere

Affaldscontainer
Ud fra den betragtning at der er et stykke arbejde med at ombygge palletanke til kompostbeholdere, så vi på andre muligheder for let tilgængelige kompostbeholdere. En af de muligheder vi ønskede at afprøve, var en almindelig affaldscontainer på hjul. Vi havde for længst opdaget, at den slags kompostmateriale vi arbejder med, afgiver en mængde væske i den første tid, så derfor borede vi nogle huller i bunden og satte en opsamlingsbakke under beholderen. Vi startede med at lægge kompost med mange kompostorme i bunden, og hældte derefter køkkenskrald over. Det viste sig at der blev alt for varmt i beholderen. Kombinationen af sommervarmen udenfor og varmen som udvikledes under omsætningen af det organiske materiale slog kompostormene ihjel.
Vi har nu stor glæde af beholderen til den allerførste proces i komposteringen, hvor vi smider det friske køkkenskrald op i containeren. Efter et par dage har det afgivet en masse varme og en masse væske, som vi smider ud i vores grønsagsbede. Med en greb skovler vi kompostmaterialet over i en anden beholder, hvor det får lov at tage varme og afgive væske. Først derefter ryger det over i en palletank med kompost og kompostorme. Køkkenskraldet må ikke ligge i containeren mere end nogle få dage før det flyttes videre i processen, da det ellers kommer til at lugte for fælt og giver mulighed for opformering af fluer. En stor fordel ved affaldscontaineren er, at den har hjul under, og dermed er flytbar. Vi er i gang med at sætte hjul under paller, som de øvrige beholdere skal stå på. En ulempe ved affaldscontaineren er, at den er lidt for høj til en god arbejdstilling ved omladning af materialet.

Pallekasser
Samtidigt med at vi anskaffede en affaldscontainer, anskaffede vi også en såkaldt pallekasse. Formålet var ligeledes, at se om der var en beholder på markedet, som vi umiddelbart ville kunne anbefale til storkøkkener, som ønskede at gå i gang med at kompostere deres køkkenskrald. Pallekasser bliver brugt meget i fødevareindustrien, og er derfor godkendt til at opbevare fødevarer direkte i. For os kan det også være nyttigt at vide at beholderen ikke afgiver uhensigtsmæssige stoffertil komposten.

Der kan medkøbes og monteres en taphane på beholderen, så kompostvæsken kan løbe af og opsamles. I modsatte ende af hanen anbringes brædder eller lignende så væsken lettere kan løbe af. Der kan købes låg til kasserne, men det kan i de fleste tilfælde være en fordel med et mindre tæt låg, man selv fremstiller af træ. Kasserne har en isolerende dobbeltvæg, hvad der kan være en fordel specielt mod vinterkulde. Arbejdshøjden og god når der skal arbejdes med indholdet i kasserne. Hvis man skal arbejde med kompostering i byerne, kan pallekasserne vise sig at være en af de bedre løsninger hvad angår kompostbeholdere.