Perspektiver for det byorganiske projekt

Byorganisk har vist i praksis, at det kan lade sig gøre indsamle og kompostere køkkenskrald fra institutions- og restaurationskøkkener og efterfølgende bruge komposten til at dyrke spiselige afgrøder i.
Så det er da bare om at komme i gang med at gøre det til gældende praksis for alt organisk køkkenskrald!!!
Desværre er det ikke så simpelt.
Mens der er rimelig politisk enighed om, at vi skal sørge for, at en stadig større del af vores affald går til genbrug, er der langt fra enighed om, hvordan man gør i praksis.
Når det gælder den organiske fraktion, er man i de fleste kommuner, blandt andre københavns, helt i vildrede med hvad man skal satse på. Skal man fortsætte med at afbrænde det organiske affald som hidtil? Skal man forsøge at lave biogas på den organiske fraktion? Blandt de konsulenter som rådgiver beslutningstagerne er der nogle, som påstår, at afbrænding i kraft-varme-værker er det mest energieffektive sammenlignet med bioforgasning af affaldet. Andre eksperter/rådgivere mener det vil være en god ide at satse på biogas.
Det kan måske godt blive en god ide at sende det organisk skrald forbi et biogasanlæg, men vi anser det for at være meget vigtigt, at det organiske skrald bliver sorteret ved kilden – så det tilbageblevne materiale efter forgasningen bliver af en kvalitet, som rigtige jordbrugere vil være bekendt at lægge ud på jorden.
Afbrænding af det organiske affald kan aldrig være en god ide. Selv om der skulle være en smule gevinst rent energimæssigt af afbrændingen så vil de andre potentielle gevinster af det organiske materiale være spildt – næringsstoffer og jordforbedrende egenskaber.

Vi tror – blandt andet byggende på vores hidtidige erfaringer – at det kan betale sig at gøre noget i retning af det vi gør – med alt det organiske køkkenskrald i byerne.
Men det kræver at man i regnestykket er villig til at medregne sociale, ressourcemæssige og miljømæssige gevinster ud over de rent kortsigtede økonomiske.

Hvilke mængder kan vi regne med at indsamle?
Det er ikke muligt at sige særligt nøjagtigt hvilke mængder af køkkenskrald der produceres i Danmark. Flere kilder nævner en årlig mængde organisk affald på omkring en million tons -blandt andre DAKOFA (Dansk Kompetencecenter for Affald).
Hvor stor en del af det organiske affald der er fra private husholdninger – hvor stor en del er fra offentlige køkkener og restauranter – hvor stor en del der er madaffald ?
Spørgsmålet er hvor store mængder køkkenskrald af den slags Byorganisk tager sig af der vil kunne indsamles og nyttiggøres? Hvor store mængder er eller vil kunne klassificeres som økologisk? Vi kan ikke finde nogle bare nogenlunde nøjagtige tal på dette – og vi har ikke for tiden mulighed for at undersøge det nærmere. Det vi kan sige – blandt andet med baggrund i vores byorganiske projekt – er at det i København vil være muligt at indsamle adskillige tons køkkenskrald, som vil kunne bruges til plantedyrkning.

Urban farming – naturligvis på byens ressourcer
Urban farming, som praksis med at dyrke spiselige afgrøder i byen ofte benævnes, har for tiden stor offentlig interesse. Et eksempel der ofte henvises til i København er Projekt Østergro hvor nogle mennesker er fælles om urtehaver på et tag på Østerbro.
I År 2014 satte Norda Fonden et større millionbeløb til rådighed for grønne projekter i byen – blandt andet urban farming. Og Fonden Realdania har udgivet en folder: ”Dyrk byen” der handler om urban farming.
Det må være helt klart for enhver, der har mere end et overfladisk kendskab til byøkologi, at det vil give langt mere mening at udnytte den organiske ressource i byen som dyrkningsgrundlag end at importere jord, spagnum, gødning m.v langvejs fra. Ikke mindst når denne lokale ressource ellers bliver spildt og ender som et forureningsproblem.

Vi vil skabe en eller anden form for virksomhed der skal nyttiggøre organisk køkkenskrald
Byorganisk er opstået på initiativ af os som sociale aktører. For os er det meget væsentligst, at projektet har potentiale til at skabe arbejdspladser for folk på kanten af arbejdsmarkedet. Det miljømæssige aspekt ved projektet må også have interesse for mange andre organisationer og fællesskaber end vores.
Derfor vil vi finde partnere, der vil være med til at finde en velegnet plads i første omgang på Nørrebro, hvor vi kan kompostere køkkenskrald fra storkøkkener i lokalområdet. Vi vil i første omgang koncentrere os om køkkener, der har økologisk spisemærke. Køkkenskraldet skal hentes på ladcykler hos de deltagende køkkener, og køres til en central plads i nærområdet, hvor det skal komposteres. Komposten kan bruges til dyrkning af urter til lokale køkkener og/eller salg til urbane haver.

Miljøminister citat
Miljøminister Kirsten Brosbøl:

“Vi skal i højere grad tænke på affald som en ressource, som vi kan udnytte fremfor at brænde af. Derfor skal vi genanvende og sortere endnu mere affald fra vores husholdninger.
I dag blander vi kartoffelskræller, plasticbøtter og tomme dåser sammen i skraldespanden, og så brænder vi det hele af. Dermed går vi glip af rigtig mange ressourcer.”